Brikvævning
Lærer: |
Rasmus Twisttmann Jørgensen |
Tidspunkt: |
lørdag d. 27. april kl. 9 - 16.15 og søndag d. 28. april kl. 9 - 16.15 |
Sted: |
Odins Odense (Jernalderlandsbyen) Store Klaus 40, Næsby, 5270 Odense N   |
Varighed: |
16 lektioner |
Pris: |
Kr. 630 + materialer |
Brikvævning – begynderkursus.
Kurset er tilrettelagt for begyndere og for dig, der har prøvet dig frem med brikvævning. Kendskab til brikvævning er ikke en forudsætning.
Vi begynder fra bunden med væveteknik og opsætning til en brikvævning, samt introduktion til, hvordan du læser en vævebeskrivelse.
Vi lærer undervejs mere om at læse vævebeskrivelser, og kigger på historiske eksempler på brikvævning.
På kurset laver du et lille prøvebånd, der øver de færdigheder der skal til for senere at kunne væve mønstrede bånd til f.eks. besætningskanter eller bælter.
Vi vil anvende de mønsterteknikker, der er brugt i jernalderens og vikingetidens brikvævningsbånd.
Kursusholderen medbringer det nødvendige udstyr. Der vil være mulighed for at købe brikker, skytter og andet værktøj, i fald du bliver bidt af håndværket. Hvis du har eget væveudstyr (brikker, væv, etc.) er du velkommen til at tage det med.
Medbring: Ternet papir og skriveredskaber, gerne tuschpenne i forskellige farver. Udstyr, hvis du har, ellers et bælte og eventuelt 1 eller 2 små skruetvinger.
Om læreren:
Rasmus Twisttmann Jørgensen er selvlært brikvæver med hovedfokus på jernalderens og vikingetidens vævning.
Hans arbejde har bl.a. været udstillet på museer og historiske værksteder, og han er internationalt anerkendt for sit arbejde med rekonstruktioner af skandinaviske fund.
Rasmus har holdt flere kurser i brikvævning, og tilgår håndværket på en intuitiv og praktisk måde.
Her kan du finde praktiske oplysninger, og her er et link til kursuskalenderen
Du kan tilmelde dig her via email eller du kan ringe til: Helge Halvas Jensen, telf: 66 17 64 68 eller mobil 93 75 55 75 og melde dig til.