2026

Foreløbigt Sæsonen program
hold øje med siden - der kommer mere!


Broderi med Bayeuxsting, begynderkursus

Lærer:

Inge Svensmark

Tidspunkt:

Lørdag d. 21. november kl. 9.30 - 16.35 og
søndag d. 22. november kl. 9.30 - 15.45

Sted:

Jernalderlandsbyen Odins Odense
Store Klaus 40, Næsby, 5270 Odense N

Varighed:

15 lektioner

Pris:

Kr. 610,00 + materialer, ca. Kr 100

Hvorfor er det mest kvinder, der broderer? Kom på broderikursus og vis verden, at mænd også kan. Tag dit vikingetøj med, overfør et mønster og brodér.
Denne gang leder vi ikke efter små, forfinede, detaljerede motiver, men de større, grovere og enklere.
Ormen må gerne ses på lang afstand og gribedyret undre andre, der ser den bag på din særk, din kofte, din hætte eller dit slag.
Smedenæver kan både smede, holde en nål og fremtrylle smukke, sære eller særlige motiver.
Med udgangspunkt i broderiteknikken fra Bayeuxtapetet lærer du at brodere stingene.
Jarnsaxa styrer trådens gang og hjælper både med at tegne og brodere de særlige sting, som Bayeuxtapetet blev broderet med.
For vi hjælpes ad.
Du vælger et motiv, som kunne stamme fra Bayeuxtapetet, Ladbytapetet, eller noget, du selv har med.
Underviseren er Jarnsaxa, Inge Svensmark, initiativtager til og tovholder på Ladbytapetet med erfaring i at undervise på syskoler.
Materialeudgiften er til plantefarvet uldgarn, hæfter med vejledning og inspiration.
Der skal bruges syramme til broderiet. De kan lånes på kurset, men kan også købes bagefter, priser fra Kr 40.
Her er den oplagte mulighed for at lære denne form for broderi, så du kan udsmykke din klædning, eller, hvem ved, lave et nyt tapet til derhjemme...

*            *            *           

Her kan du finde praktiske oplysninger, og her er et link til kursuskalenderen

Du kan tilmelde dig her via email eller du kan ringe til: Helge Halvas Jensen, telf: 66 17 64 68 eller mobil 93 75 55 75 og melde dig til.