Bronzestøbning på een weekend
Lærer: |
Ken Ravn |
Tidspunkt: |
Lørdag 29. august kl. 10.00 - 17.20 og søndag 30. august kl. 9.00 - 16.25 |
Sted: |
Jernalderlandsbyen Odins Odense Store Klaus 40, Næsby, 5270 Odense N |
Varighed: |
16 lektioner |
Pris: |
Kr. 805 + materialer, ca. kr. 150 |
Her har du chancen for at prøve bronzestøbning efter gamle metoder. Vi arbejder med cire perdue (tabt voks) teknikken, og ikke støbning med støbesand.
Vi koncentrerer os om yngre germansk jernalder og vikingetids støbeteknik.
Du prøver modelarbejde (overvejende i voks), formopbygning (blanding af hestegødning, ler og andet). Der bliver demonstration af forsøgsstøbning i dobbelt-form fra Hedeby, små trefligede, type G1:3.
Søndag skal vi brænde de forme, som ikke er for store. Vi bygger et støbeanlæg op. Der bliver undervisning i legerings støbning, form-brænding, og sikkerhed ved arbejde med 1200 grader varmt metal, inden der støbes.
Du kommer til at støbe selv, og mon ikke der bliver lidt tid til efterarbejde af rå-emner.
Undervejs vil jeg fortælle om støbetekniske problemer.
Efter dette kursus vil du se med helt andre øjne på originale genstande udstillet på museerne.
Du får mulighed for at støbe eet emne. Det, du støber, må max veje 75 g.
Vi anbefaler, at deltagerne har fået en stivkrampe vaccination, der ikke er ældre end ti år
           
           
           
Her kan du finde praktiske oplysninger, og her er et link til kursuskalenderen
Du kan tilmelde dig her via email eller du kan ringe til: Helge Halvas Jensen, telf: 66 17 64 68 eller mobil 93 75 55 75 og melde dig til.